Hvad jeg tilbyder:

Massage og Kranio sakral terapi (KST)

Massage fremmer mental og psykisk afslapning, som har stor indvirkning på hele dyret. At blive behandlet er med til at knytte bånd til jer som ejer og jeres kæledyrs omgivelser. 

Jeg oplever at hundene bliver meget mere tolerante over for ting, samt situationer der før frembragte angst og nervøsitet.
Kattene bliver mere sociale, når smerterne reduceres. 

Massage vil holde kæledyr i en bedre fysisk form og dermed minimere risikoen for skader i fremtiden.

KST er en meget blid behandlingsform, hvor der arbejdes på kranieknogler, tungeben, langs rygsøjlen til korsben og hale. Der arbejdes med bindevævet samt fascievævet, for at opnå et optimalt resultat. 

Hvis hunden eller katten har svært ved at komme af med afføring vil massage og KST kunne hjælpe på det. Behandlingen går ind og påvirker alle organer, specielt tarmen.  


Kredsløbet forbedres

Ved en behandling forbedres blodcirkulationen og blodet vil bringe mere ilt og næring rundt i kroppen til celler, væv og de indre organer.
Massage for dit kæledyr øger næringsomsætningen og kæledyret vil få et bedre stofskifte.

Når din hund eller kat har fået massage og eller KST vil kroppen fjern affaldsstoffer igennem urin og afføring.

Massage kan mindske restitutionstiden for skadet kæledyr. 


Hvornår massage og KST ikke må bruges:

  • Hunden eller katten har feber.
  • De første 3 uger i kæledyrets drægtighed.
  • Et epilepsianfald er begyndt inden behandlingen.
  • Hunden/katten har en akut forstuvning eller forvridning.
  • Brok er konstateret.
  • Hunden eller katten har kræft.

Ved brud vil det gavne resten af kroppen med massage men ikke området hvor frakturen er.

Massage er særlig god til:

  • I forbindelse med skader. (Korsbånd, sener, brud osv.)
  • I forbindelse med restitution efter operationer.
  • Gigt 
  • HD og AD
  • OCD, FCP og UAP
  • Spondylose
  • Muskel og ledsmerter
  • Over- og fejlbelastninger
  • Fibersprængninger, kontrakturer
  • Haltheder og ved smerter
  • Konkurrence/arbejdshunde

Massage kan også bruges som wellness eller for at lære kæledyr at tolerere mere.


KST er særlig god til:

  • Stivhed samt manglende bevægelse i nakke-, hals-, ryg- og lændehvirvler
  • Spænding i kranieknoglernes sammenføjninger
  • Ubalancer i det kranio sakral systemet, som bla. kan skyldes manglende bevægelse i ryg, lænd samt spændinger i kranieknoglernes sammenføjninger
  • Adfærdsændring
  • Afbalancering efter fysisk og psykisk traumer
  • Overbelastninger i det kranio sakrale system efter operation m.m.
  • Forskellige typer af stress som f.eks. under arbejde, i hvile m.m..
  • Løbeøjne
  • Hovedpine

KST er specielt godt at bruge ved hvalpe.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang